Retningslinjer for SoMe-fællesskaber
maj 2025Hos Trustpilot udgør tillid og gennemsigtighed kernen i vores arbejde, og vi bestræber os på at afspejle det i alle vores interaktioner – også på sociale medier.
For at opretholde et samarbejdsvilligt og troværdigt miljø for alle har vi indført nogle retningslinjer for SoMe-fællesskaber. Her er retningslinjerne:
Vær respektfuld: Vi forventer, at alle interaktioner er respektfulde. Chikane, hadefuldt indhold eller fornærmende sprog hører ikke hjemme i vores fællesskab. Lad os alle være venlige og konstruktive.
Hold dig til emnet: Sørg for, at dine kommentarer er relevante for det aktuelle indlæg og føjer værdi til samtalen. Vi vil gerne føre meningsfulde samtaler, så hold dig til emnet, så dit indspark er nyttigt for andre.
Begræns det til én offentlig kommentartråd: Vi vil gerne hjælpe dig så hurtigt som muligt. Derfor beder vi dig om at holde alle relaterede spørgsmål om det samme emne i én enkelt kommentartråd på ét opslag for at undgå forvirring.
Undgå gentagelser: Ligesom med anmeldelser er vi her for at hjælpe, hvis du har flere reelle oplevelser, som du gerne vil dele eller har brug for yderligere hjælp til. Men hvis du gentager de samme udsagn i flere opslag, kan det forstyrre samtalen og gøre det sværere for alle at deltage.
Svartid: Vi sidder klar til at hjælpe dig fra mandag til fredag, og vi tilstræber at svare dig inden 48 timer, weekender undtaget. Vi forsøger at svare dig så hurtigt som muligt for at sikre, at du får den support, du har brug for.
Konstruktiv feedback: Vi opfordrer til konstruktiv feedback. Del dine tanker eller forslag til at hjælpe med at forbedre oplevelsen for andre og skabe en positiv og produktiv samtale.
Åbenhed over for andre meninger: Vi værdsætter forskellige meninger og oplevelser. Lad os skabe et indbydende miljø, hvor alle føler sig hørt.
Rapportér upassende indhold: Hvis du ser noget upassende på sociale kanaler, må du meget gerne rapportere det til den relevante platform. Hvis du ser noget, der ikke stemmer overens med vores retningslinjer på trustpilot.com, beder vi dig om at melde det til vores content integrity-team.
Trustpilot har ret til at fjerne alle opslag, der kan kompromittere integriteten af vores fællesskab på sociale medier. Vi beder alle brugere om at respektere servicevilkårene på SoMe-platformene samt vores retningslinjer for SoMe-fællesskaber.
Vi vil altid gerne hjælpe dig! Kontakt os.